Dagpengeregler 2021

Her på siden giver vi dig et komplet overblik over gældende dagpengeregler, renset for lange tunge juridiske lovtekster.

Forklaret så det er til at forstå. Find nemt rundt via indholdsfortegnelsen.

Indholdsfortegnelse:

1. Hvad er dagpenge?
2. Overordnede dagpengeregler
3. Indkomstkravet
4. Beskæftigelseskravet
5. Forskellen på fuldtids/deltidsforsikring
6. Hvor meget kan du få i dagpenge?
7. Hvornår udbetales dagpenge?
8. Hvor længe kan du få dagpenge?
9. Forlængelse af dagpengeperioden
10. Forkortelse af dagpengeperioden
11. Stå til rådighed for arbejdsmarkedet
12. Ikke til rådighed for arbejdsmarkedet
13. Hvad betyder aktivt jobsøgende?
14. Kan du miste retten til dagpenge?
15. Karens og dagpenge
16. Regler for ledige under 25 år
17. Regler for nyuddannede
18. Regler for værnepligtige
19. Supplerende dagpenge
20. Sygdom og dagpenge
21. Feriedagpenge
22. Barselsdagpenge

23. Ret til 6 ugers jobrettet uddannelse
24. Hvad er G-dage?
25. Forskellen på dagpenge/kontanthjælp
26. Obligatorisk Pensionsordning
27. Lovtekster om dagpenge

 

1. Hvad er dagpenge?

Dagpenge er en form for kompensation, som du kan få udbetalt af en a-kasse i tilfælde af ledighed.

Kompensationen udbetales månedligt på samme vis, som hvis du fik løn fra en arbejdsgiver. Dagpenge kaldes også for arbejdsløshedsdagpenge og er økonomisk set en forsikring mod arbejdsløshed.

For at kunne modtage dagpenge skal du være medlem af en a-kasse samt kunne opfylde en række betingelser, hvilke du kan læse mere om her på siden.


🔝Tilbage til toppen

2. Overordnede dagpengeregler

For at være dagpengeberettiget skal du:

  • have været medlem af en a-kasse i min. 1 år
  • være meldt ledig på jobcentret
  • opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet
  • stå til rådighed for arbejdsmarkedet
  • være aktivt jobsøgende
  • have et godkendt CV uploadet på Jobnet.dk

Udover ovenstående kan der være varierende krav fra a-kasse til a-kasse med udgangspunkt i din situation, såsom antallet af ansøgninger du skal sende hver måned.

🔝Tilbage til toppen


3. Indkomstkravet – når du er ny i dagpengesystemet

Hvis du er ny i dagpengesystemet, så optjener du ret til dagpenge baseret på din samlede indkomst de seneste 3 år. Indkomstkravet reguleres hver år til januar og er så gældende for 3 år bagud.

I 2021 er indkomstkravene som følger:
  • 243.996 kr. for fuldtidsforsikrede
  • 162.660 kr. for deltidsforsikrede
For fuldtidsforsikrede gælder, at det maksimale beløb, der kan beregnes for pr. måned er 20.333 kr. For deltidsforsikrede er maksbeløbet 13.555 kr. pr. måned.

Al indkomst herunder feriepenge og eventuel B-indkomst tæller med i opnåelse af indkomstkravet. Vær opmærksom på at det kun er indkomst, der ligger i en periode, hvor du har været medlem af en a-kasse, som kan medregnes.

Nyuddannede som har afsluttet en uddannelse, der giver ret til dagpenge, er undtaget indkomstkravet.

4. Beskæftigelseskravet – når du har fået dagpenge tidligere

Hvis du tidligere har været på dagpenge, så er du ikke underlagt reglen om indkomstkrav. I stedet skal du kunne indfri et timekrav kaldet beskæftigelseskravet.

Det går overordnet set ud på at du skal have arbejdet et antal timer for at kunne opnå ret til dagpenge. Kravene er:
  • Fuldtidsforsikrede: 1.924 timer inden for 3 år.
  • Deltidsforsikrede: 1.258 timer inden for 3 år.
For begge dele gælder, at du skal have været medlem af en a-kasse samtidigt med at du har optjent timer.

🔝Tilbage til toppen

5. Forskellen på fuldtids- og deltidsforsikring

Hvis du gerne vil arbejde mere end 30 timer om ugen, så skal du fuldtidsforsikre dig i a-kassen.

Ønsker du at arbejde mindre end 30 timer om ugen, så skal du som udgangspunkt deltidsforsikre dig. Det er dog muligt at tegne et medlemskab med fuldtidsforsikring, selvom du arbejder mindre end de 30 timer ugentligt, men du skal i fald af ledighed, så stå parat til at tage imod jobtilbud på fuldtid.

Økonomisk set er der en væsentlig forskel i dagpengebeløbet og derfor er der også en forskel i kontingentet på henholdsvis fuldtidsforsikring og deltidsforsikring.


🔝Tilbage til toppen

6. Hvor meget kan du få i dagpenge?

Dagpengesatsen er variabel, da den afhænger af din situation. Som hovedregel beregnes din dagpengesats på baggrund af din indkomst inden for se seneste 2 år med de bedste 12 måneders indtægt som beregningsgrundlag.

Udgangspunktet er, at du kan få hvad der svarer til 90% af din hidtidige indtægt, dog højst 19.322 kr. pr. måned, som er den maksimale dagpengesats i Danmark.

Ydermere afhænger din dagpengesats af en række faktorer såsom:
  • Er du fuldtidsforsikret i a-kassen?
  • Er du deltidsforsikret i a-kassen?
  • Har du forsøgerpligt?
  • Er du nyuddannet dimittend?
  • Er du netop afsluttet værnepligt?
Se de aktuelle dagpengesatser for 2021 i vores dagpengesats-kategori HER.

🔝Tilbage til toppen

7. Hvornår udbetales dagpenge?

Dagpenge udbetales månedligt bagud til din NEM-konto. Det betyder, at dine dagpenge for en kalendermåned udbetales den sidste hverdag i den pågældende kalendermåned.

For at du kan få pengene udbetalt, skal du hver måned udfylde et dagpengekort via din a-kasse. Typisk kan du udfylde dagpengekortet via a-kassens digitale selvbetjeningsløsning.


🔝Tilbage til toppen

8. Hvor længe kan du få dagpenge?

Hovedreglen er, at du kan modtage dagpenge i 2 år svarende til 3.848 arbejdstimer, som kan forbruges inden for en periode på 3 år – også kaldet referenceperioden.

Nedenstående udbetalinger tæller som forbrug af dagpengetimer:
  • Dagpenge
  • Sygedagpenge (op til 6 uger)
  • Feriedagpenge
  • Aktivering med dagpenge
  • Første 14 dages sygdom med dagpenge
  • Dagpenge modtaget samtidig med jobrettet uddannelse
  • Lønudbetaling med løntilskud
Derudover skal du være opmærksom på, at karantæneperioder også tæller som forbrug af dagpengetimer.

🔝Tilbage til toppen

9. Forlængelse af dagpengeperioden

Du har i særlige tilfælde mulighed for at forlænge din dagpengeperiode. Det sker hvis din dagpengeperiode på 2 år er udløbet inden for referenceperioden på 3 år og kun i tilfælde af nedenstående:
  • Hvis du har haft lønnede timer siden du begyndte at modtage dagpenge
  • Hvis du har indberettet B-indkomst, hvoraf der betales AM-bidrag omregnet til timer og som ikke indgår i en virksomheds underskud eller overskud.
Reglen er at hver løntime/arbejdstime forlænger din dagpengeperiode med 2 timer. Du kan maksimalt optjene 962 timer, som derfor vil udmønte sig i retten til 1.924 timers ekstra dagpenge inden for en periode på 1½ år.

Timerne registreres på Beskæftigelseskontoen, som er en opgørelse over de timer, som du har fået udbetalt løn for. Du finder den via dit login til jobnet.dk. Der registreres både løntimer fra arbejdsgivere samt timer registreret som følge af indberetning af en eventuel B-indkomst.

🔝Tilbage til toppen

10. Forkortelse af dagpengeperioden

I sjældne tilfælde forkortes dagpengeperioden. Det sker kun hvis du inden for de seneste 8 år, har været på dagpenge i 4 år. I tilfælde af dette, vil din dagpengeperiode blive forkortet med 1 måned, dvs. du mister retten til udbetaling af dagpenge i en måned.

Har du kun 1 måned tilbage af din dagpengeperiode og falder du for ovenstående regel, så sker forkortelsen af dagpengeperioden først i en eventuel ny dagpengeperiode. Forkortelse af dagpengeperioden kan også ske i forlængelsesperioden af en dagpengeperiode.


🔝Tilbage til toppen

11. Stå til rådighed for arbejdsmarkedet

Som udgangspunkt er det din a-kasse, der afgør om du står til rådighed for arbejdsmarkedet. 

Din a-kasse vil i den forbindelse stille som krav at du skal:
  • søge arbejde med fuld arbejdstid i forhold til om du er fuldtidsforsikret (37 timer/ugen) eller deltidsforsikret (30 timer/ugen)
  • være tilmeldt jobcentret som ledig
  • oprette et CV på jobnet.dk senest 2 uger efter du har meldt dig ledig
  • have fast bopæl i Danmark
  • opholde dig i Danmark mens du er ledig
  • kunne og ville tage arbejde allerede dagen efter, at jobcentret eller din a-kasse har henvist arbejdet til dig
  • booke samtaler med din kontaktperson i a-kassen inden for gældende frister
  • møde op og deltage i kurser og andre tilbud, der vil øge dine muligheder for at komme i beskæftigelse

🔝Tilbage til toppen

12. Ikke at være til rådighed for arbejdsmarkedet

Som udgangspunkt er det din a-kasse, der afgør om du står til rådighed for arbejdsmarkedet. 

Din a-kasse vil ikke betragte dig som værende til rådighed hvis:
  • du er sygemeldt
  • ikke aktivt søger arbejde
  • ikke ønsker fuldtidsarbejde (hvis du er fuldtidsforsikret)
  • kun vil arbejde på bestemte tidspunkter
  • kun vil arbejde for en bestemt arbejdsgiver/arbejdsplads
I forbindelse med sygdom gælder reglen, at såfremt du er meldt fuldt ledig, kan du modtage fuld ydelse under de første 14 dage af din sygdomsperiode.

I de øvrige tilfælde mister du retten til dagpenge, indtil du som fuldtidsforsikret kan fremvise dokumentation på minimum 300 timers arbejde inden for en 3 måneders sammenhængende periode. Alternativt indtil årsagen til du ikke er til rådighed er bortfaldet.


🔝Tilbage til toppen

13. Hvad betyder det at være aktivt jobsøgende?

At være aktivt jobsøgende på dagpenge betyder, at du overholder de aftaler du har lavet om jobsøgning med din a-kasse.

Aftalerne med a-kassen vil typisk indeholde krav til:
  • Antal ansøgninger pr. uge/måned
  • Jobsøgning indenfor aftalt fagområde
  • Jobsøgning udenfor aftalt fagområde såfremt der ikke er nok stillinger at søge indenfor det aftalte fagområde.
  • At du skal søge jobs med op til 3 timers daglig rejsetid med offentlig transport (dette er et lovkrav)
  • At du skal søge arbejde der timemæssigt matcher din fuldtids- eller deltidsforsikring.
 I tilfælde af sygdom eller ferie, skal dette altid registreres på jobnet.dk og det er i disse perioder ikke et krav, at du aktivt skal søge arbejde. Husk altid at aftale ferie med din kontaktperson i a-kassen.

🔝Tilbage til toppen

14. Kan du miste retten til dagpenge (karantæne)?

Der er flere scenarier hvor du enten med sikkerhed eller risikerer at miste retten til dagpenge via a-kassen i form af en karantæneperiode, hvor du ikke har dagpengeret.

Karantæneperioden er som udgangspunkt 3 uger svarende til 111 arbejdstimer. Det betyder, at får du karantæne af a-kassen, så får du ikke udbetalt dagpenge for karantæneperioden.

Der er primært tale om karantæne, der kan placeres i kategorien ”Selvforskyldt ledighed” og defineres i store træk ud fra nedenstående punkter:
  • Du har selv sagt dit job op
  • Du er selv skyld i arbejdsgivers afskedigelse af dig
  • Har accepteret et i henhold til dansk lovgivning for kort opsigelsesvarsel
  • Afstår fra et tilbud om arbejde formidlet af din a-kasse eller jobcentret
  • Afviser at deltage i udarbejdelse eller ændringer i Min Plan sammen med a-kassen
OBS! Bliver du af a-kassen vurderet som selvforskyldt ledig 2 gange inden for 12 måneder, så mister du retten til dagpenge indtil du har haft mindst 300 timers lønnet arbejde inden for 3 måneder (sammenhængende).

Du kan undgå karantæne, såfremt du har en gyldig grund til at afslå et tilbudt arbejde eller andet tilbud fra a-kassen eller jobcentret. Det kan f.eks. være hvis du ikke kan få passet dine børn (som kræver særlig pleje) eller hvis du kan fremvise en lægeattest på, at du ikke kan udføre arbejdet eller deltage i tilbuddet.

Det er altid en god idé at kontakte din a-kasse inden du opsiger et arbejde eller afstår et tilbud om arbejde eller andet tilbud. Det giver dig mulighed for at få en forhåndsvurdering af, hvad det kan få af konsekvenser for din dagpengeret.


🔝Tilbage til toppen

15. Karens og dagpenge

Loven om dagpenge foreskriver at der for hver 4. måned du er på dagpenge, fratrækkes der 1 dags dagpenge. Det kaldes karens og er mere eller mindre en økonomisk ’straf’ for at gå ledig i længere tid i dagpengesystemet.

Du kan kun undgå karens i forhold til fratræk i dine dagpenge, såfremt du kan påvise at have haft minimum 148 arbejdstimer inden for de seneste 4 måneder, hvilket er lig med 20 arbejdsdage.

🔝Tilbage til toppen

16. Regler for ledige under 25 år

Der gælder særlige regler for dagpenge til ledige under 25 år. Her er det vigtigt om du har gennemført en uddannelse samt om du har optjent en mængde arbejdstimer inden for de seneste 3 år. Ydermere er det afgørende hvor længe du har været ledig på arbejdsmarkedet og om du er i aktivering.

Ufaglært eller under 3.848 timer seneste 3 år:
  • Første 6 måneder (962 timer): Fuld dagpengesats
  • Resten af dagpengeperioden: 50% af fuld dagpengesats
Uden uddannelse men over 3.848 timer seneste 3 år:
  • Første 6 måneder (962 timer) og resten af dagpengeperioden: Fuld dagpengesats
  • Hvis du efter det halve år kommer i aktivering i mere end 4 uger: 50% af fuld dagpengesats i ugerne du er i aktivering.
Med gennemført uddannelse uanset timetal:
  • Første 6 måneder (962 timer) og resten af dagpengeperioden: Fuld dagpengesats
  • Hvis du efter det halve år kommer i aktivering i mere end 4 uger: Dimittendsats (se satser i kategorien for dagpengesatser)
Er du ledig og har hverken en gennemført uddannelse eller over 3.848 arbejdstimer de seneste 3 år, så kan du kun søge om kontanthjælp hos kommunen, da du i så fald ikke opfylder kravene til dagpengeberettigelse.

🔝Tilbage til toppen

17. Regler for nyuddannede

Er du dimittend, har du fuld ret til dagpenge allerede en måned efter endt uddannelse. Det er dog et krav, at du skal have søgt op medlemskab i a-kassen senest 2 uger efter du har afsluttet uddannelsen.

Tommelfingerreglen er, at flg. uddannelser kvalificerer dig til dagpengeret:
  • Erhvervsuddannelser normerede til minimum 18 måneders varighed
  • Erhvervsmæssige grunduddannelser i henhold til love om erhvervsuddannelser
  • Integrationsuddannelser i henhold til IGU (lov om integrationsuddannelse)
  • Erhvervskandidatuddannelser påbegyndt efter 1. juli 2018 i henhold til lov om universitetsuddannelser
Den tidligste dato for hvornår du kan optages som medlem i a-kassen, er den samme dag, som du har afsluttet uddannelsen.

Dagpengesatserne for nyuddannede varierer alt efter om du er:
  • forsørger
  • ikke-forsørger
Du kan se satserne i vores kategori ”Dagpengesatser 2021”.

🔝Tilbage til toppen

18. Regler for værnepligtige

Der gælder særlige dagpengeregler for værnepligtige. Står du i en situation, hvor du efter endt værnepligt er ledig, så kan du modtage dagpenge i henhold til den såkaldte dimittendsats.

Kravene for at kunne modtage dagpenge som værnepligtig, skal du indfri de gængse regler for dagpengeret, dvs. bl.a. indkomstkrav og beskæftigelseskrav, som du kan læse mere om andetsteds her på siden.

Dagpengesatserne for værnepligtige, kan du se i vores kategori ”Dagpengesatser 2021” under dimittendsatser.

🔝Tilbage til toppen

19. Supplerende dagpenge

Der findes 2 former for supplerende dagpenge:
  1. Supplerende dagpenge for lønmodtagere på nedsat tid
  2. Supplerende dagpenge for selvstændige som bibeskæftigelse

Lønmodtagere

Er du lønmodtager på nedsat tid, kan du modtage supplerende dagpenge såfremt du opfylder alle generelle krav for at kunne modtage dagpenge. Det gælder både indkomstkrav, beskæftigelseskrav såvel som at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i forhold til en fuldtidsstilling.

Du kan få supplerende dagpenge svarende til det antal timer, du mangler op til 37 timer ugentligt og maksimalt i 30 uger inden for en periode på 104 uger.


Selvstændige

Hvad angår selvstændigt erhverv som bibeskæftigelse, så har du mulighed for at få supplerende dagpenge, såfremt du matcher en af nedenstående to scenarier:
  1. Hvis du som lønmodtager har drevet virksomhed sideløbende op til din indplacering i dagpengeperioden
  2. Hvis du etablerer selvstændig virksomhed efter du er blevet indplaceret i dagpengeperioden.
Alle timer som du forbruger på at arbejde som selvstændig, vil blive modregnet i udbetalingen af dine dagpenge. Overskuddet i din virksomhed kan omregnes til genoptjening af ret til dagpenge eller til ret til supplerende dagpenge i op til 12 uger.

Vær opmærksom på at det altid, er et skøn fra a-kassens side, om du vurderes berettiget til supplerende dagpenge ved siden af dit virke som selvstændig erhvervsdrivende.

Du kan som selvstændig erhvervsdrivende kun få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.


🔝Tilbage til toppen

20. Sygdom og dagpenge

Er du ledig, kan du modtage sygedagpenge, såfremt du er ude af stand til at arbejde pga. sygdom eller skade. Du skal altid meddele sygdom til din a-kasse på første sygedag, hvilket gøres via jobnet.dk.

3 tommelfinger-regler er:
  • du skal have bopæl i Danmark og betaler skat i Danmark
  • du ville have haft ret til dagpenge, hvis du ikke var blevet syg
  • du ville have haft ret til arbejdsmarkedsydelse, hvis du ikke var blevet syg
Det er din a-kasse, der skal udbetale sygedagpenge de første 14 dage af din sygemeldingsperiode – forudsat at du er meldt fuldt ledig og berettiget til dagpenge. Er dette ikke tilfældet, skal du henvende dig til kommunen, som eventuelt vil udbetale sygedagpenge til dog for de første 14 dage.

Når du har været sygemeldt i 14 dage, giver din a-kasse via NemRefusion besked til kommunen om din sygdomsperiode/sygefravær. Du vil i den forbindelse modtage et underretningsbrev i din e-boks. Er du fortsat syg, vil du via selvbetjeningsløsningen ”Mit Sygefravær” på borger.dk, skulle udfylde et skema med nærmere oplysninger om din sygemelding. Derefter vil kommunen udbetale sygedagpenge til dig, gældende fra den første sygedag efter at din a-kasse er stoppet med at udbetale sygedagpenge.

Raskmelding foretager du ligeledes via selvbetjeningsløsningen på borger.dk.

Du kan læse mere om sygedagpenge som ledig på borger.dk.


🔝Tilbage til toppen

21. Feriedagpenge

Du har hos mange a-kasser mulighed for at få udbetalt feriedagpenge, dvs. dagpenge mens du holder ferie.

Det kræver dog, at du har optjent ret til feriedagpenge. Det gør du automatisk hver måned, hvis du får udbetalt dagpenge, feriedagpenge eller barselsdagpenge. Ydermere kræver det, at du helt generelt opfylder kravene for dagpengeret.

Du optjener 2,08 feriedag pr. måned i ferieåret og kan maksimalt optjene 25 feriedagpengedage. Ferieåret er 1. september til 31. august det efterfølgende år. Feriedagpenge skal altid udbetales i forbindelse med ferieafholdelsesperioden, kan tidligst udbetales 1 uge før ferieafholdelse og kan ikke overføres til næstkommende ferieår.

Beløbet der udbetales som feriedagpenge, er det samme beløb, som du normalt modtager som dagpenge. Undtaget er hvis du ikke har haft en beregnet dagpengesats. I det tilfælde vil feriedagpengesatsen blive beregnet til 82 af din maksimale dagpengesats. Du kan ikke få feriedagpenge, hvis du har optjent feriepenge hos din tidligere arbejdsgiver.

Du skal altid give besked til jobcentret med mindst 14 dages varsel om din planlagte ferie.

🔝Tilbage til toppen

22. Barselsdagpenge

Du kan få barselsdagpenge hvis du er medlem af en a-kasse. Det gælder både for dig som er blevet ledig og for dig som enten er aktiv lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Egentlig har a-kassen ikke ret meget med barselsdagpenge at gøre, da det er Udbetaling Danmark, som står for udbetaling af barselsdagpenge.

Som ledig skal du blot sørge for at gøre følgende:
  1. Brug a-kassens selvbetjeningssystem til at meddele din a-kasse om forventet dato for termin samt forventet dato for start af din barselsperiode. A-kassen indberetter derefter direkte til udbetaling Danmark.
  2. Du skal senest 8 uger efter fødslen, give a-kassen besked om den præcise dato for hvornår din barsel reelt set begyndte
  3. Melde din barsel til jobcentret
Hvis du er aktiv lønmodtager:
  • Du skal tage fat i din arbejdsgiver, da det er arbejdsgivers ansvar at indberette til udbetaling Danmark i fald af at du skal have barselsdagpenge.
Hvis du er selvstændig:
  • Du skal ansøge om barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark på virk.dk
  • Du skal søge senest 8 uger efter barnet er født

Starter du barselsorloven efter fødslen, skal du søge om barselsdagpenge senest 8 uger efter første orlovsdag. Søger du senere end det, får du først dagpenge fra det tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark har modtaget din ansøgning om barselsdagpenge.

Læs mere i detaljer om barselsorlov ved at besøge borger.dk hvor du HER kan læse meget mere om barselsdagpenge i netop din situation.


🔝Tilbage til toppen

23. Ret til 6 ugers jobrettet uddannelse

Når du er medlem af en a-kasse, så har du hos mange a-kasser ret til 6 ugers jobrettet uddannelse, dvs. uden omkostninger for dig.

Mere eller mindre alle, der ikke har en uddannelse på meget højt niveau, kan deltage i uddannelsen. Det er dog altid a-kassen, der i den sidste ende afgør, om du har ret til de 6 ugers uddannelse. Du skal derfor tage dialog med din sagsbehandler i a-kassen, såfremt du ønsker jobrettet uddannelse via a-kassen.

De udbudte uddannelser fremgår af den såkaldte Positivliste, som opdateres årligt på star.dk. Her finder du uddannelser inden for mange erhvervsgrupper og fagområder.

Du kan læse mere om 6 ugers jobrettet uddannelse og se den komplette Positivliste via star.dk HER.


🔝Tilbage til toppen

24. Hvad er G-dage?

G-dage står for dagpengegodtgørelse.

Reglen er, at du ikke kan få dagpenge fra din a-kasse de første 2 dage efter, du er blevet ledig. I stedet skal din arbejdsgiver udbetale en dagpengegodtgørelse svarende til dagpenge for de 2 dage. I 2021 er satsen 892 kr. for en hel dag og 446 kr. for en halv dag.

G-dage udbetales kun såfremt du er medlem af en a-kasse og du har været i et ansættelsesforhold som lønmodtager. Der udbetales ikke G-dage hvis du selv har sagt op.

Arbejdsgiver skal udbetale G-dage en eller flere af flg. tilfælde:
  • Afskedigelse som ej er selvforskyldt
  • Hvis du bliver hjemsendt
  • Du får nedsat din arbejdstid
  • Du stopper med opgavebestemt arbejde
  • Du stopper med tidsbestemt arbejde
  • Du bliver sat på arbejdsfordeling
🔝Tilbage til toppen

25. Forskellen på dagpenge og kontanthjælp

Der er 2 store forskelle på dagpenge og kontanthjælp:
  1. Hvem der udbetaler ydelsen
  2. Hvor stor ydelse der udbetales
Dagpenge udbetales af din a-kasse og dagpengebeløbet er markant større end kontanthjælp fra kommunen.

Derudover er der en række forskelligheder i kravene til dig fra henholdsvis a-kassen og kommunen. En stor ulempe ved kontanthjælpen er f.eks. hvis du er gift, så træder nogle regler om størrelsen af den fælles indkomst i kraft, hvilket i mange tilfælde betyder en nedsat kontanthjælp, da maksbeløbet for fælles indkomst ofte er lig med en nedsat kontanthjælpsydelse. Det er ikke samme regler, der gælder i a-kasserne.


🔝Tilbage til toppen

26. Obligatorisk Pensionsordning

Pr. 1. januar 2020 trådte en ny regel i kraft vedr. pensionsordning for modtagere af offentlige ydelser, herunder dagpenge.

Det betyder, at staten for hver udbetaling af dine dagpenge, indsætter et beløb på en personlig pensionskonto til dig. Beløbets størrelse afhænger af din dagpengesats og ændrer sig procentuelt fra år til år. I 2021 indbetales hvad der svarer til 0,6% af dine dagpenge til din obligatoriske pensionskonto.

Reglen om obligatorisk pensionsordning gælder indtil videre til år 2030, hvor Folketinget skal beslutte, hvordan pensionsbidragene skal udvikle sig fremadrettet.


🔝Tilbage til toppen

27. Lovtekster dagpenge

Har du behov for at fordybe dig endnu mere i selve lovteksterne omkring dagpenge eller er du blot nysgerrig på de juridiske formuleringer hvad angår dagpengeregler, så har vi nedenfor samlet en række links til relevante lovtekster fra retsinformation.dk 🔝Tilbage til toppen